Prest på krigsstien mot svenskene: Prost og offiser Kjeld Lauridsen Stub

Gjølmesli familien –> Prost og offiser Kjeld Lauridsen Stub f: 1607 i Varberg, Halland, Sverige (Dansk område på den tiden) d: 1663 i Ullensaker

Prost Michael Stubs optegnelser om Mag. Kjeld Stub og hans slekt:
Denne merkværdige Mand er fød i Warberg i Halland, da en Dansk provintz, circa initium seculi XVII af velformuende enten Magistrats eller Borgerfolk (det ærindrer jeg icke tilfulde:) hvilke gave ham først hiemme en god Education, og efter Alders Maade lode ham ved habile Præceptores vel instruere in Humanioribus; siden forsendte ham til Universitetet i K:hafn,hvor han under de bekendte grundlærde Mænd, der da vare, fortsatte sine Studia, særdeles det Mathematiske, som han besynderlig excolerede, sustinerede sine Examina og promoverede til Magister Graden. Derpaa efter vel absolverede Studia fik han lyst til at besøge fremmede Academier baade i Tyskland og i Holland, derfra reyste han til Paris i Frankrige, hvor han blev kiendt af den der daværende premier Ministre Cardinal Richelieu, sont formedelst hans Mathematiske sciencer og store Kundskab i fortificationen bragte ham til at applicere sig til rem militarem, da han i kort tiid avancerede til Capitaine; men efter nogle Aar forlod han Frankrige og reyste Hiem igien, forsyned med en priiselig Dimission og Afsked derfra. Siden veed jeg iche hvad han har præsteret i forommeldte metier, uden dette, at den Skandsen Hvalfisken ved Wiismar har han været Mester for at anlægge. Men derefter har han begyndt at fatte andre Tanker, qviterede sine militaire griller, nedlagde sin Capitaine character, slog sig gandske til Studium Theologicum, og ved idelig Øvelse i Prædikestolen blev agted værdig til at kaldes til Stifts provst og Sognepræst i den nye opbygde Stad Christiania, efterat den gamle Opsloe ved lidebrand var lagt i Aske. Men her kand jeg ikke forbigaae en artig passage som arriverede ham, medens han var Præst i Christiania. En af hans gamle Camerader komi reysende did, og Dagen efter hans Ankomst, som var en Søndag, gik han i Kirken, og der han da strax kiendte igien sin gamle ven, der kom op paa Prædikestolen at prædike, raabte han af forundring overlydt: Kilian! wer Teuffel hat dich auf den Kantzel gefyhrt ! Efter nogle Aar fik han mere Behag til Landet og at forlade Christiama, dertil foranlediget af Magistratens chicaner, som contrecarrerede ham i de Anstalter, han vilde indrette i Kirkestaten, og derover blev kaldet til Sognepræst for Ullensager og tillige til Provst over øvre Romerige, Oudalen og Saaler. Imidlertid var han meget yndet og afholden af Hannibal Sehested, da værende Statholder i Norge, der brugte ham som sit Raad formedelst hans Erfarenhed i Stats og Krigs Sager, og erholdt ved ham den Character af Cammer Raad, som de Svenske siden raillerede med, kaldende ham Generalens Camerade. Den gode Herre beærede og denne sin Mignon ofte med Besøg paa Ullensager, ofte uden suite, som eengang, da han uforsigtig gik igiennem Gaards Porten, hvor to store Hunde stode en paa hver Side, hvilke nær hafde forrasket, revet og bidt ham, hvis ikke folket i en Hast hafde kommet at redde. Da den sidste Krig i Christ. 4ti tid begyndtes ved den Svendske General Torstensens uformodentl: Indfald i Holstein 1643, og Norge derpaa kort derefter blev angrebet af de Svendske, da af Mangel paa gode høye Officerer maatte Mag. Kiel Stub deran, og blev overtalt af sin store Velynder Statholderen formedelst den trængende Nød at giøre Krigstieneste, hvortil hans Bestaltning, som ganske rigtig er conserveret, her og efter Originalen udcopieret, saa lyder: (Bestallingsbrevet er gjengitt in extenso i C. P. Rothes overif. nevnte verk, 11, s. 415 fg., lilkeså hos Giessing, l. c. 313 fg., noten.) Tituler som Kongen benaadet ham med i hans rescripter til ham, lyder saaledes: Os Elskelig Magister Kiel Stub LandObriste, Directeur, KrigsAssistentz og Landpassernes øverste Inspecteur fra Bahuus til Tronhiem i Norge, Provst over Øvre Rommerige, Oudalen og Saaler og Pastor til Ullensager. Derforuden forvalter over alle oplandske Bergverke. Hvorvidt dette sidste har strekket sig, veed jeg iche at give nogen Beskeed om, det er troeligt som titulen lyder, at hans Auctoritet har haft nogen influense der, som en befaren Mand i Metalurgien. Men at han med all flid og underdanigst Nikierhed har forrettet dette sit anbetroede vigtige KrigsEmbede kiendes nok deraf, at fienden ikke alleeneste med nogen fordeel kunde angribe Norge, men endog at de Norske med Success giorde Indfald i Sverige, hvortil og hans gode Anstalter meget contribuerede, i hvorvel han hafde Aarsage at conservere sin Person, som de Svenske i særdeleshed efterstræbede og lurede paa og udspredde allevegne deres Trudsler derom, saa det er troel : at han moxen hafde løbet samme fare som den i Historien fameuse Jeane d’Ark eller la Pucelle d’Orleans, da de Engelske finge hende fat, hvis de efter Ønske hafde faaet ham i Klørne. Han sparede ogsaa iche sin formue til fædrenelandets beste, men frivillig gav en anseelig Krigsstyr, i det han paa egen Bekostning udhyrede 12 velbevæpnede Ryttere i feltet. Hans Canton var ordinairement ved Wingers fæstning, dog recognoserede han jæfnl. heele Grændsen, og altid i sorte Klæder habilleret. Men da Krigen endtes, var ogsaa hans Pung tom, og af en velbeholden blev han en fattig Mand, som ventelig kunde være af de store deperiser, som hans Krigs forfatning udfordrede. Til noget vederlag derfor blev ham vel allernaadigst accorderede et par Kongetiender, men som baade Kongen og han selv døde strax derpaa, blev den Benaadning igien indtrokken, og hans Børn nøde ingen frugter deraf, hvortil vel det interregnum efter sl. Chr. 4 og den Confusion i Regieringen, da var, ineget contribuerede.

Kjeld Stub utgav avisa ‘Aggerhusiske verker’. Han døde på prekestolen i Ullensaker kirke i Akershus,den 20.4.1663.

Store Nordiske Konversations Leksikon, København 1923: “Kjeld Lauidsen Stub, norsk Gejstlig og Officer (1607-63), studerede Teologi, men gik i kejserlig Krigstjeneste og blev Ingeniørkaptajn. Han forlod imidlertid Krigerstanden og blev atter Teolog og var fra 1641 til sin Død Præst i Ullensaker. Under Hannibalfejden gred han igen Sværdet og fik det Hverv at bevogte Grænsen mellom Svinesund og Røraas, noget, han utførte med stor Dygtighed. Fra hans Datter Katharine nedstammer den udmærkede slægt Colbjørnsen (se d.).”

Hele Norges Leksikon: Kjeld Lauridsen Stub (1607-63): norsk geistlig og offiser. Født i Halland. Tjenestegjorde 1628-31 som ingeniørkaptein i Det tysk-romerske rikes hær. Etter magistereksamen i København 1635 ble han 1639 den første sogneprest i Hellig Trefoldigheds kirke i Christiania. Under Hannibalfeiden mot Sverige 1643-45 forfattet han en rekke flygeblad og propagandatidsskrifter som ble spredt på begge sider av grensen, og ledet byggingen av skanser langs grensen i Sør-Norge.

 

CV:
– Født i Halland 1607 – Studier i København -> 1626 – Studier i Holland og Tyskland – Lot seg verve til keiserlig krigstjeneste i den tysk-romerske hær i Brabant – Avanserte raskt til ingeniørkaptein – Reiste hjem 1631 – Informatør og lærer for Gunde Lange og Christopher Urnes barn – Magistergraden i Købehavn 1635 – Sogneprest i Hellig Trefoldigheds kirke i Christiania 1635-1641 – Gift med Catharina Glostrup 1636-1641 – Sogneprest i Ullensaker 1641-1647 – Landoberst 1642 – Rådgiver under Hannibalfeiden 1644-1645 – Gift med Gunhild Andersdatter 1644-1648 – Kammerråd for Hannibal Sehested – Prost i Øvre Romerike, Solør og Odalen 1647-1663 – Gift med Maren Aalborg 1653-1663 – Døde på prekestolen i Ullensaker kirke påsken 1663

Legg igjen en kommentar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert. Obligatoriske felt er merket med *